Sponsorer bakker op om overlevelseskampen

I forbindelse med playoff-kampene bakker trofaste sponsorer op for at støtte Randers FC-spillernes overlevelseskamp.

Snart spidser det til for Randers FC. Forude venter et par playoff-runder, der afgør om klubben overlever i den bedste danske række Alka Superligaen.

Derfor får Randers FC brug for hele byens og områdets støtte – og vil i den anledning give de bedste muligheder for dette.
Indtil videre er der 21 sponsorer, der støtter op om klubbens initiativer i den forbindelse.

Til den første kamp søndag den 6. maj arrangerer vi derfor bustur til Helsingør. For bare 100 kroner kan du komme over og være med til at give Randers FC-spillerne støtte, så de kan skabe et godt udgangspunkt inden returopgøret i Randers.

Køb billet her

Til returopgøret på BioNutria Park Randers vil der være adgang for bare 20 kroner og derudover vil der blive lavet forskellige tiltag før, under og efter kampen.
(dette gælder også resterende hjemmekampe i playoff)

Køb billet til hjemmekampen her

Skrevet af: Kristian Fredslund